Find butik
Fri fragt ved køb over DKK 599
Prisgaranti
Kundeservice
Find en gave
Kundeklub

Det kreative hjørne

Gækkebrev skabeloner

Foråret banker på - det er tid til at lave påskesysler og gækkebreve så du kan glæde bedsteforældre m.fl. Her nedenfor kan du finde fine skabeloner til at printe helt gratis! Og idéer til farvning af æg.

Udklipning af gækkebrev hos Olisan.dk

 

Klik blot på den skabelon du ønsker herunder og tryk print!

Skabelon 1

Skabelon 2

Skabelon 3

Skabelon 4

Skabelon 5

Skabelon 6 

Vi gør opmærksom på at stregerne ikke kommer med ud på printet, men blot er for at vise hvor de skal foldes.

 

Sjove tekster til gækkebrevene:

Jeg håber, at du kan læse
disse smukke ord.
da det begyndte at blæse,
fl  øj mit navn overbord.
Mit navn det står med briller,
for jeg går rundt og driller.

Jeg er en glad lille pige,
der står på en stige.
Jeg tænker, at jeg må have
et påskeæg i gave.
Mit navn, det står med
mønt,
for jeg elsker påskeæg med
pynt.

 

 

Påskelege

Påsken er en dejlig tid, hvor de fleste familier benytter sig af muligheden til at holde fri og samles til påskehygge. Herunder har vi samlet et par sjove påskelege til de kommende helligdage.  


Æggebowling
Æggebowling er et spil hvor målet er at trille et dekoreret æg så tæt på det hvide æg som muligt. Vinderen er den der kommer tættest på det hvide æg, uden at dette røres

Find påskeharens æg
Dekorer dit eget påskeæg - påskeæggene gemmes forskellige steder i haven af én udvalgt person. Den der finder flest æg har vundet. Hvis man er ved stranden, kan man i stedet gemme æggene i sandet. Sæt evt. et æggeur på 10 minutter. Den der har fundet flest æg har vundet. Hyggelig leg efter en god påskefrokost hvor det er rart at komme ud - en sjov leg både for store og små.

Trille æg
Trille eller ”trante” æg ned ad en bakke går ud på enten at ramme hinandens æg eller se hvem der kan trille ægget længst. Legen kan også foregå indendørs, hvor man kan bruge et bræt, et bord eller anden form for ”bakke”. Det kan være en god ide at anvende hårdkogte æg!

Æggeløb

Der deles to hold. Der laves et startsted og et mål for begge grupper (ca. 5-10 meter) Du kan eventuelt lave forhindringer på vejen.
Hver gruppe får en træske og et trææg. Når startsignalet er gået, starter den første med at lægge ægget på træskeen og styrer mod mål.
Det gælder om at få ægget i mål uden at det falder af træskeen. Falder ægget af må man tilbage og starte fra start igen. Kommer man sikkert i mål med ægget, lægger den næste deltager ægget på træskeen og løber ruten tilbage til næste deltager.
Den gruppe der først når målet med ægget vinder æggeløbet.

Spillet indeholder: 4 træskeer og 4 trææg i massivt bøgetræ
Alder: 4-80 år :o)

Find æggeløb spillet her!

 
 

Æggefarvning

Farvning af påskeæg kan gøres på mange måder, man kan vælge at bruge farveblyanter, vandfarve eller plantefarver. Når man farver æg med f.eks. løg, rødbede eller lignende, kan man vælge at lade æggene blive helt enkle - man kan også tage et blad/blomst og lægge på ægget - putte ægget i et par gamle nylonstrømper som bindes stramt om ægget. Bladet/blomsten vil så fremstå som en hvid silhuet på det farvede æg.

Til at æggefarvning på den naturlige måde kan man f.eks. bruge:

Gul - safran, gurkemeje, grøn te, appelsinskal
Orange - løg skind, paprika
Brun - kaffe, sort te
Brun-gul - dild frø
Brun-orange - chili pulver
Lyserøde - tranebær
Rød - saft fra granatæble
Varm brun - rød løg skind
Grøn - spinat blade
Blå/lilla - blåbær (ej skovbær), rødkål
Brunmeleret - Kaffegrums

Udvælg hvilken farve du ønsker, prik et lille hul i hvert æg og læg dem i en gryde og kog dem som du plejer. Du kan bruge listen herover til udvælgelse af farver eller prøv dig frem med dine egne farver. Brug vand nok til at dække æggene


Tilsæt et stænk af eddike til gyden sammen med din foretrukne farvning.

Lad det simre i ca. 20 minutter. Tag gryden af varmen og lad det hvile i 5 eller 10 minutter. Nu skulle du kunne se den ønskede nuance af dine påskeæg.

Hvis farven er som ønsket, så lægges æggene til tørre. Sæt/læg dem på bagepapir indtil farvestoffet har haft en chance for at tørre.

Hvis du ønsker en dybere farve, så skal æggene forblive i farvestoffet lidt længere.

Fordel løgskaller eller andet, som skal bruges til farvning, på et stykke bomuldsstof, nylonstrømpe (eller stanniol). Læg et æg ovenpå og pak ægget ind i flere løgskaller, så ægget er helt dækket. Fold stoffet, nylonstrømpen (eller stanniol) fast omkring ægget og bind det fast med tråd eller elastik. Kog æggene i 6 til 10 minutter alt efter smag og behag. Læg æggene i koldt vand et øjeblik, inden de forsigtigt pakkes ud. 

 

Frugtfarvning af vintergækker!

Sæt blomster i vand med frugtfarve og se, hvordan farven bliver trukket op i blomsten. Det er bedst med hvide blomster som for eksempel hvide tulipaner, anemoner, vintergækker eller nelliker. Put blæk eller blå frugtfarve i vandet, og stil blomsten deri. I kan også skære stilken op på langs og sætte halvdelen i et glas med rød farve og den anden halvdel i et andet glas med blå farve. Hvad sker der så?

Biologien i det:

Planter behøver vand for at få næring. Vandet baner sig vej gennem små kanaler, der transporterer vand og næringsstoffer rundt i plantens forskellige dele. På et tidspunkt når vandet og farven toppen af blomsten. Vandet opbruges og fordamper på normal vis, men farven. som i virkeligheden er små bitte partikler af fast masse, bliver siddende i kronbladene.

 


Vi ønsker alle en rigtig herlig påske!

 


Lav selv skub op is

 

Skyr is
250 g skyr neutral 
1 spsk akacie honning
lidt vanilje pulver (uden sukker)
50 g jordbær eller din yndlingsbær
1-2 stykker mørkchokolade smeltet

Bland alle ingredienser sammen og blend til blandingen bliver jævn. Hvis du bruger chokolade, så vend det forsigtigt i efterfølgende. Sæt isen i fryseren og rør i den hver halve time til den frossen, og tag den herefter ud af fryseren (ca. 4 timer).

 

Frozen yoghurt
200 g friske hindbær (eller anden frugt, bær)
50 g flormelis
Korn af ½ vaniljestang
2 spsk citronsaft
5 dl græsk yoghurt (her 10%)

Kom alle ingredienser i en blender og blend til en ensartet masse. Puttes i forme og smides i fryseren i ca. 4 timer

Lav sjove monsteris af den frozen yoghurt is!

 

Rababer is

Rabarber kompot
250 g rabarber (renset vægt)
100 g sukker

Is
1 ½ æggehvide, pasteuriseret
4 spsk. Sukker
2 æggeblommer, pasteuriseret
2 ½ dl piskefløde

Til kompotten skal rabarberne renses og skyldes og derefter kommes i en gryde med sukkeret. Kog ved svag varme i 10 minutter til rabarberne er møre. Lad kompotten afkøle imens isen laves.

Tag en skål og pisk æggehvider og 1 spsk. sukker stive. Pisk dernæst æggeblommer og 3 spsk. sukker til en luftig masse. Til sidst piskes fløden til flødeskum. Kom rabarberkompotten, flødeskummet og den luftige æggesnaps ned i æggehviderne. Vend forsigtigt og hæld hele massen ned i en form. Stil formen i fryseren i 4 timer.

 

Skumfidus is
85 g god mørk chokolade
175 g skumfiduser
1½ dl mælk
3 dl piskefløde

Brug en god tykbundet gryde, og kom chokolade, skumfiduser og mælk i. Varmes op ved lavt blus til det hele er smeltet. Nu tages gryden af blusset og afkøles. Fløden piskes til skum og vendes forsigtigt i den afkølede chokolademasse. Kom isen over i en beholder, evt. en rugbrødsform og stil den i fryseren i 3-4 timer.

Lav super søde figuerer til børnefødselsdagen med HABA isforme  - find dem her!

 

Den lette - saftevands is
Bland din favorit saftevand og smid dem i fryseren et par timer. Og vupti lækre saftevands is ;).

Lav sjove figurer af saftevandsisen!