Vi er en mindre virksomhed der har til huse ved Harlev/Brabrand på en landejendom, hvor vi har en gårdbutik og drift af vores webshop Olisan.dk.
Vi har siden 2005 solgt kvalitetslegetøj og interiør til primært danske hjem og institutioner. Vores største brands er Maileg, Djeco, HABA, Jellycat, Corolle, Lilliputiens… Vi elsker at yde den bedste service for vores kunder og tilbyde et finurligt og spændende sortiment.
Af opgaver har vi brug for hjælp til at plukke, pakke, tage imod forsendelser, lægge varer på lager, fylde op i butikken, lettere rengøring og hjælp i butikken.
I denne måned skal vi sige farvel til Amalie der skal ud og opleve verden. Amalie har været en fantastisk julehjælp, som vi har haft glæde af helt til nu. Amalie har kort nedenfor overordnet sat ord på sin udvikling her og sine arbejdsopgaver.
"Første dag blev jeg mødt af to skønne mennesker, (indehaver Christina og medarbejder Dorthe), som hjalp mig godt igang og viste vejen, uden at jeg følte mig målt og vejet.
Efterhånden som jeg lærte mere, tilpassede Christina opgaverne således, at jeg fik indflydelse og fik mulighed for at lærer mange ting, som vakte stor interesse i mig, og som jeg kan bruge fremover og være stolt af at skrive på mit CV.
Jeg fik muligheden for at få et tæt indblik i, hvordan en virksomhed fungerer, samtidig med at jeg tog del i mange forskellige opgaver - blandt andet indpakning af gaver, oprettelse af varer på webshoppen & butiksudstillinger. Det hele foregik i trykke rammer, hvor der også er plads til smil, grin eller en krammer, hvis man har brug for det 🥰
Olisan.dk er en fantastisk arbejdsplads, hvor man oprigtigt ønsker det bedste for både virksomheden og sine kollegaer - en arbejdsplads jeg uden tvivl kommer til at savne ❤️”
Da vi bor 2 km fra offentligt transport, skal man være realistisk om det er muligt at benytte dette eller have en bil.
Har du lyst til at blive vores nye kollega? Så send en ansøgning til Christina@Olisan.dk mærk.: Ansøgning - Vi har deadline for ansøgninger den 1/9 2021, men der kan blive holdt samtaler løbende.
De bedste hilsner
Christina & co.
Olisan.dk
Labing Møllevej 6
8462 Harlev
christina@olisan.dk