Bæredygtige certificeringer - CE, FSC og GOTS Udgivet d. 7. april, 2022 Ligesom vi gerne vil sikre os, at vores børn har en god barndom med hyggelige minder og sjov leg, vil vi også sikre os, at deres fremtid ser lige så god ud. Det gør vi ved at have barnets bedste velvære i tankerne - både nu og her, men også i fremtiden. Du har måske lagt mærke til forskellige symboler på legetøjet og tænkt, hvad de mon betød. Nogle af de symboler er med til at sikre børnene en god fremtid. Vi holder alle vores produkter til en høj standard; de skal være godkendte til børn, ikke indeholde skadelige stoffer, og de skal gerne være bæredygtige. Men hvordan sørger man for som forbruger, at de produkter man vælger, lever op til de krav? EU og flere internationale organisationer har udarbejdet forskellige krav til sikkerhed, produktion og bæredygtighed. Ved at leve op til disse krav får legetøjet forskellige certificeringer, så forbrugere og forhandlere nemmere kan gennemskue, hvilke krav legetøjet lever op til. Men disse certificeringer kan være svære at navigere, derfor har vi lavet en guide med de hyppigste certificeringer for legetøj og produkter i vores sortiment. CE-mærkning Størstedelen af produkter, der sælges i Danmark og EU-landene skal CE-certificeres. CE-certificeringen betyder, at produktet lever op til bestemte krav til miljø, bæredygtighed og sikkerhed. CE-certificeret legetøj indeholder ikke skadelig kemi og udgør ikke en fare for børn, så længe aldersgrænsen på det specifikke legetøj overholdes. Alt CE-certificeret legetøj er sikkert for børn inden for legetøjets aldersgrænse, så man kan ubekymret lade sit barn lege. Alt legetøj hos Olisan.dk er CE-certificeret. FSC-certificering FSC organisationen beskytter verdens skove mod ulovlig fældning, giftstoffer og andre ødelæggende farer. Organisationen har også strenge krav til arbejdsforhold og beskyttelse af dyr. Produkter af træ og papir kan få en FSC-certificering, hvis materialerne kommer fra en FSC skov. FSC-certificeringen sikrer, at skoven ikke bliver fældet hurtigere, end den kan nå at vokse. Desuden fældes alle træer på lovlig vis. Ansatte skovryddere har en relevant uddannelse, sikre forhold og er i så vidt muligt omfang lokale til skovområdet. Truede dyre- og plantearter bliver fredet og beskyttet, så sjældne arter ikke uddør. FSC-certificerede produkter på Olisan.dk Olisan.dk’s sortiment er fyldt med produkter af gode og bæredygtige råvarer. HABA trælegetøj som legemad og kuglebanerne er alt sammen FSC-certificeret. Goki er også førende indenfor legetøj af træ og går ikke på kompromis med kvalitet. Man kan med god samvittighed lade sit barn lege med HABA og Goki trælegetøj, da produktionen ikke belaster verdens skove. Vi forslår at bruge Maileg gavepapir og servietter til højtider og fødselsdage. De er vildt flotte, og papiret kommer alt sammen fra FSC skove. Maileg emballage og tændstikæskerne, musene sover i, er også 100 % FSC-certificeret. Naturplakaterne fra Koustrup & Co er FSC papir trykt på et svanemærket trykkeri i Europa samt pakket ind i bionedbrydeligt cellofan af naturlige plantematerialer. Faber-Castells Grip blyanter består udelukkende FSC-certificeret træ fra egne plantager, der også er et reservat for truede dyrearter. Faber-Castell er også det eneste firma i verden, der optager mere CO2, end det udleder. Bravo! GOTS-certificering GOTS-certificeringen er den mest anerkendte og højeste certificering inden for bæredygtige tekstiler. Den internationale organisation GOTS har sat standarden for, hvornår er textil er bæredygtigt og økologisk. Kravene dækker over tekstilets kvalitet og emballage. Mindst 95 % af alle fibrene skal være økologiske. Kemien er bionedbrydelig og ikke-skadelige. Spildevand fra fremstillingen behandles og er renset, inden det kommer tilbage i naturen. Produktionen skal være en cirkulær proces, så produktionen ikke belaster naturen. GOTS-certificerede produkter på Olisan.dk Et af de største mærker i vores sortiment, der er bæredygtige hele vejen ind til benet er Cocoon Company. Alle produkter er bæredygtige, allergivenlige og mange af dem er også veganske. De laver alt fra bæredygtige silkedyner med vår af økologisk bomuld til yoga-tilbehør og meditationspuder med fyld af kapok og betræk af GOTS-certificeret bomuld. Vi håber, at du har fået noget ud af denne guide om de bæredygtige certificeringer som kan være svære at tyde. Læs mere om vores bæredygtige tiltag her. Produkter relateret til dette indlæg Dobbelt Silkedyne Mulberry Peace Silk 200x220 » læs mere 4.399,95 kr. Faber-Castell Grip blyant » læs mere 9,95 kr. Faber-Castell Jumbo Grip blyant » læs mere 19,95 kr. HABA Legemad - Ærter & gulerødder » læs mere 79,95 kr. Havens fugle Plakat A2 » læs mere 89,95 kr. Kapok Meditationspude halvmåne Zafu grey » læs mere 329,95 kr. Kapok Meditationspude rund Zafu olive » læs mere 319,95 kr. Maileg Gavepapir merle creme 10 m » læs mere 89,95 kr. Maileg Servietter Margie blomster » læs mere 39,95 kr. Voksen Silkedyne Mulberry Peace Silk 140x220 » læs mere 3.199,95 kr.